Små hjørner, 2023
Udpluk af billedserie
Din hverdag er smuk. Det smukke ligger i alle de små hjørner af dit liv. Små Hjørner er en billedserie der handler om at se det smukke i hverdagen, og i det tilfældige motiv der opstår foran én, hver gang man sætter sig ned og dvæler ved nuet.
Smerten og jeg, 2022
Forlaget Hunov & Haffgaard
En tegneserie som vold mod kvinder. Bogen består af fire tegneserie-noveller, der hver især dykker ned i forskellige måder vold kan komme til udtryk på – hhv. psykisk vold, gaslighting, stalking og voldtægt. Man oplever volden fra offerets perspektiv, og hvilke konsekvenser den har for hende.
Nomineret til Pingprisen 2023 i kategorien årets bedste debut. Udgivelsen af bogen blev støttet af Statens Kunstfond.
Foredrag og talks om vold mod kvinder, samt oplæsning af tegneserierne har være afholdt løbende, i samarbejde med bl.a. Copenhagen Comics, Golden Days festival, Dansk kvindesamfund og Comic Garden.
Nogle af tegneserienovellerne, eller uddrag af dem, har desuden været publiceret i forskellige magasiner, herunder magasinet Kvinde & Samfund og Friktion Magasins særnummer i forbindelse med me too.
Omtale af tegneserien:
“Smerten og jeg er en brutal debut fra Christine Reinwald, der nådesløst viser sin læser ind i nogle af menneskets grimmeste oplevelser. I en antologisk udgivelse, der har beundringsværdig sammenhængskraft, fortæller Reinwald i fire tegnede noveller om psykisk vold, om stalking og gaslighting, om overgreb og voldelige parforhold.” – Ping Prisen
“Med Smerten og jeg leverer Reinwald et vigtigt bidrag til den aktuelle samfundsdebat om vold mod kvinder. Bogen indeholder fire adskilte grafiske noveller om fire forskellige kvinder, der hver især bliver udsat for vold af det, man roligt kan kalde giftige mænd. Reinwalds sort/hvide streg bevæger sig konstant mellem et stærkt og et skrøbeligt udtryk, der virkelig formår at tydeliggøre de følelser, kvinderne må rumme gennem bogen” – Katrine Colmorn, Litteratursiden
”Det jeg synes er helt fantastisk ved den her udgivelse, er at den holder stædigt fast i at se tingene fra kvindernes synsvinkel. Så der er ikke den der ’arh men det er også lidt synd for ham, fordi sådan og sådan og sådan.’ Nej, vi får at se hvad er konsekvenserne for kvinder, der lever sammen med en psykisk eller fysisk voldelig mand” – Tosset med tegneserier
Kæmper, 2022
Tegneserieantologi, Yngel Netværk
Bidrag: Superærten, under navnet Femme Banal
En feministisk satirisk tegneserie om Superærten, der kommer larven Hanne og sneglen Margit til undsætning, når orgasmen udebliver.
Femme Banal
Webserie af en kunstnerduo bestående af Christine Reinwald og Karin Håndholt
Feministiske, satiriske tegninger, hvori især larven Hanne og sneglen Margit brillierer. Humoren er tør og nedtonet – men alligevel skarp. I hvert fald for dem der fanger den. Udgivet i nedenstående udtryk på instagram og facebook mellem 2017-2022.
- Solidaritet.dk, Bidrag: Femme Banal satiretegning, 2020
- Friktion Magasin, særnummer ”metoo”, Bidrag: Femme Banal satiretegning, 2019
Biller, 2022
Biller er et tilbagevendende tema for mig, da de er en af de slags dyr, vi som samfund har allermest imod. Mange finder biller ulækre og uhyggelige og landbruget gør sig umage for at dræbe så mange af dem som muligt med pesticider, så de ikke spiser vores afgrøder. Men måske vi også kan have empati med dem? Måske vi kan se det smukke i dem? Måske, ja måske kan vi endda komme til at holde en lille smule af dem?
- Serieskolans afgangsudstilling 2022, Tegneseriegalleriet Rum for Serier, Malmø
Udstillet: tegneseriesider og illustrationer - Mal Magasin, årskalender 2022
Bidrag: Illustration til årskalenderen. Øvrige illustratorer bl.a. Ulrika Linder, Joe Kessler, Marie Tillman og Roa Salman Malmberg
I din skygge, 2022
Zine
En tegneserie om depression, og hvordan det kan føles at være en af de nærmeste pårørende – her kæresten – til en person med depression.
- Zinefest i Møllegade, Oplæsning af I din skygge, 2021
Kvarnby Serier, 2021
Tegneserieantologi
Bidrag: Jeg kan ikke blinke, Opvask
To tegneserier om, når livet går i stykker for en.
Jeg kan ikke blinke handler om dengang jeg fik en halvsidelammelse i mit ansigt, og ikke kunne bevæge hele den ene side af ansigtet i flere måneder. Det handler om den afmagt man føler, når noget man tog for givet pludselig ikke fungerer længere.
Opvask handler om, når hverdagens små opgaver vokser én over hovedet, og den bebrejdelse man oplever, ved ikke at kunne leve op til alt det, som andre – og måske især én selv – forventer af en.
- Serieskolans årsudstilling 2021, Tegneseriegalleriet Rum for Serier, Malmø
Udstillet: tegneseriesider og illustrationer
Monstre, 2021
Udpluk af billedserie
Monstre er et tilbagevendende tema for mig. For når man tegner monstre er der ingen regler. Monstre skal ikke have et bestemt antal ben, øjne eller munde. De må være alle faconer og kan eksistere i alle slags universer.
Dishes, 2021
Zine
Et zine med en engelsk oversat udgave af min tegneserie Opvask, der handler om, når hverdagens små opgaver vokser én over hovedet, og den bebrejdelse man oplever, ved ikke at kunne leve op til alt det, som andre – og måske især én selv – forventer af en.
- Talk Town Festival, Oplæsning af tegneserie ”Opvask”
Monstre, 2020
Udpluk af billedserie
Jeg holder meget af at arbejde i akvarel, da akvarellen tillader en utrolig nuancerigdom i sine farver, og man langsomt kan arbejde med mange lag ovenpå hinanden, for at skabe dybde og liv i motivet.
Monstre er et tilbagevendende tema for mig. For når man tegner monstre er der ingen regler. Monstre skal ikke have et bestemt antal ben, øjne eller munde. De må være alle faconer og kan eksistere i alle slags universer.
I ly af mørket, 2020
tegneserieantologi, Forlaget Afkom
Bidrag: Udyret i grotten
H.P. Lovecrafts novelle “Beast in the cave” gendigtet af mig. Jeg har forsøgt at bibeholde et Lovecraft-agtigt sprog, da hans sprog er noget af det jeg holder meget af, når jeg læser hans historier. Samtidig valgte jeg den af hans noveller, som nok adskiller sig mest fra de øvrige, da jeg fandt det spændende at arbejde med en historie med så stort et plot twist til sidst.
Stikkes forventninger ind, 2020
Broderet tegneserie på 8 sider
En tegneserie om forventningerne der stilles til kvinders rolle i samfundet. Leveret med syrlig humor og skarp nål.
- Friktion Magasin, temanummer “Stof”, 2020
Bidrag: Tegneserien Stikkes forventninger ind
Sukker, 2019
Zine
Et zine med digte og illustrationer der handler om kærlighed og forelskelse.
VOLD, 2019
Tegneserieantologi, Yngel Netværk
Bidrag: Det er mig
En tegneserie om psykisk vold og overgreb, set fra offerets perspektiv. Tegneserien er sidenhen blevet en del af min bog, Smerten og Jeg.
Et glas fuld af drømme, 2018
Terning og zine
En poetisk uendelighedstegneserie du kan starte læsningen på alle steder på terningen og læse i lige den rækkefølge du vil. Betydningen ændrer sig en anelse, alt efter rækkefølgen du læser billederne i, men alle læsninger giver mening.
Kuldegys, 2018
Zine
En tegneserie om, hvor ubehageligt det kan være at være i svømmehallen. Broderet med uldtråd på hørlærred. Fornemmelsen af tekstur var vigtig for mig, i udtrykket på tegneserien. Derfor valgte jeg nogle tydeligt teksturerede materialer, ligesom billedsiden har fokus på hvordan ting føles mod huden.
FØRSTE OG ANDEN, 2016 og 2017
Tegneserieantologi, Forlaget Lurifax
Bidrag: Insekternes liv og Bænkebidere
Bænkebidere handler om at føle man skal leve op til at være en anden og bedre udgave af sig selv, end man egentlig føler man er. Den handler også om at andres forventninger til én både kan være meget høje og meget lave samtidig – at de forventer man lykkes, uden de hepper på en undervejs.
Insekternes liv handler om billernes liv i et parforhold hvor der er knas i maskineriet. Alting går tydeligvis ikke som det skal, og ikke engang når de to biller forsøger at tale med hinanden om problemerne, kan de undgå at tale forbi hinanden. Heldigvis får konflikten en brat afslutning.
- Café Bobuska, Udgivelsesudstilling
Udstillet: originale tegneseriesider