FOREDRAG & WORKSHOPS
Vil du booke mig til foredrag eller workshop, kan du læse lidt om de forskellige muligheder her.
Ønsker du at booke mig, så skriv en mail til CL-REINWALD@HOTMAIL.COM

FOREDRAG OM AKTIVISME I TEGNESERIER
Format: Foredrag
Tidsramme: ca. 1 time
Hvordan kan tegneserier være en form for aktivisme? Hvad kan man rykke ved af samfundsstrukturer og hvilke aktivistiske valg har jeg taget som tegneserieskaber og feminist?
Hør om tegneserienetværket YNGEL, som Christine Reinwald er medstifter af. Find ud af, hvad det er Yngel kan, hvordan det danske tegneseriemiljø er i dag – og hvorfor der overhovedet er behov for et feministisk tegneserienetværk i Danmark.
Christine Reinwald fortæller også om sin erfaring med at skabe aktivistiske tegneserier, med temaer og emner der sætter spot på samfundsrelevante emner – lige fra psykisk vold, som tegneserienovellesamlingen SMERTEN OG JEG handler om til satirisk feminisme som i web-satireserien FEMME BANAL, skabt af Christine Reinwald og Karin Håndholt
Hvad får du:
- Foredrag om YNGEL netværks formål, struktur, aktiviteter og sigte
- Indblik i Christine Reinwalds refleksioner og erfaringer med aktivistiske tegneserier
- Et kig ind i en tegneserieskabers arbejdsproces
FOREDRAG OM VOLD MOD KVINDER – SMERTEN OG JEG
Format: Oplæsning og foredrag
Tidsramme: ca. 45 min
Vold mod kvinder er temaet i tegneserienovellesamlingen SMERTEN OG JEG, skabt af Christine Reinwald og udgivet på forlaget Hunov & Haffgaard, august 2022.
Bogen består af fire tegneserienoveller, som hver især fortæller om psykisk og fysisk vold, gaslighting, stalking og voldtægt.
Christine Reinwald læser op af bogen og fortæller om den kunstneriske proces og valg bag at skrive om tabuiserede oplevelser, vi som samfund har mange fordomme omkring.
“At formidle hvordan de her oplevelser føles, var det der motiverede mig til at lave bogen. At give folk mulighed for at kunne leve sig ind i dem eller genkende dem fra deres eget liv. Derfor er mødet med mine læsere også vigtigt. Det møde opnår jeg bl.a. via oplæsninger og talks.”
Hvad får du:
- Oplæsning af en af historierne fra bogen
- Foredrag om temaet, Reinwalds kunstneriske proces og bogens samfundsmæssige relevans
- Spørgsmål fra tilhørerne

TEGNESERIEWORSKSHOP
Format: Workshop
Længde: 2-5 timer
Målgruppe: børn eller voksne. Indholdet tilpasses efter alder og antal deltagere.
Kan også afholdes online
Hvordan laver man en tegneserie?
Hvad er en god idé, og hvordan bliver den til en historie?
Hvordan laver man et godt karakterdesign?
På denne workshop lærer du at lave din egen tegneserie – fra idé til færdig tegneserie. Du lærer at planlægge din tegneserie og hvordan du bruger f.eks. talebobler og rammer.
- Tegneseriers grundlæggende principper
- At få den gode idé
- Karakterdesign
- At skabe et univers til sin historie
- Find og/eller udvikl din tegnestil
Book mig via email til: cl-reinwald@hotmail.com
Disse workshops udbyder jeg bl.a. også hos FOF. Find dem ved at søge på mit navn på deres hjemmeside: http://www.fof.dk
Desuden underviser jeg også i tegneserier på Billedskolen i Tvillingehallen. Find aktuelle hold på: http://Www.billedskolen.kk.dk
TEGNESERIEWORKSHOP – voksne og børn
Format: Workshop
Længde: 2-5 timer
Målgruppe: børn i følgeskab med en voksen hver. Indholdet tilpasses efter alder og antal deltagere.
Kan også afholdes online
Kan I lide at tegne sammen? Kan I godt lide gode historier? Vil I gerne lave noget sjovt sammen? Måske den voksne eller barnet elsker tegneserier.
Hvis I kan svare ja til en af ovenstående, er det her en workshop for jer!
Voksne og børn er i samme båd til denne workshop, og lærer side om side at lave tegneserier. Jeg støtter i processen, så alle bliver mødt der hvor de er, så workshopen bliver sjov og lærerig.
Det plejer at være mega hyggeligt, og de voksne lærer ligeså meget som børnene.
- Tegneseriers grundlæggende principper
- At få den gode idé
- Karakterdesign
- At skabe et univers til sin historie
Book mig via email til: cl-reinwald@hotmail.com
Disse workshops udbydes bl.a. også hos FOF. Find dem ved at søge på mit navn på deres hjemmeside: http://www.fof.dk

ERFARING OG UDDANNELSE
Jeg har 9 års erfaring som underviser og er uddannet folkeskolelærer. Jeg har erfaring med at undervise både voksne og børn.
I 2022 udkom min første store tegneserie SMERTEN OG JEG hos forlaget Hunov & Haffgaard, men jeg har lavet tegneserier siden 2014 og er tidligere blevet udgivet i en række antologier.
I 2018 var jeg med til at stifte tegneserienetværket Yngel, som er et netværk for tegneserieskabere. Det er et kollegialt netværk, og et netværk der søger at hjælpe nye talenter frem og derved gøre tegneseriegenren mere divers og alsidig. Yngel har jeg afholdt workshops adskillige gange bl.a. Copenhagen Comics og andre relevante festivaller.